Velkommen til Bent Ballegaards jagt hjemmeside

FORSIDE     INFORMATION     KONTAKT     BUKKEJAGT     DEN SIKRE SÅT     DOKUMENTER     MIT FORFATTERSKAB     KALENDER     BILLEDER     FILM     SIDSTE NYT     NYHEDSBREV     JAGTHUNDEN     ADMIN.     LINK       18-09-2011 11 online ! Jagthunden 15-9-2011 Ballegaard Hopkirks TROLD vandt D.M.K. Horsens/Vejles efterårs markprøve sept. 2011 Fik udover 1. præmie også Kennel Horsias vandre pokal, som prøvens bedste hund.   3-7-2011 Trold opnåede lørdag den 2. juli 2011 at bestå en DJU apportering prøve med max. Point. Det er hans første anerkendte og stambogsførte prøve. Lidt sent ja endda meget sent, men han er den første af kuldet, så jeg er faktisk lidt godt tilfreds. Prøven var arrangeret af Glud Skjold jagtforening med to meget kompetente dommere fra Djurslands jagthunde klub. Det styrt regnede desværre, men alle ca. 20 deltagere tog det med godt humør og beståelses procenten var stor, selvom dommerne bestemt ikke ”Forærede” noget væk. Trold lavede ingen numre af betydning. Det værste var hans larmen og ivrighed, når han skulle vente på, at det blev hans tur. Så måske er denne prøve gennembruddet – Jeg håber det.   12-2-2008 JAGTHUNDEN:  December 2006 var en ulykkelig måned for mig. Remus afgik ganske pludselig ved døden, en hjerneblødning. Jeg var ikke selv rask og gjorde mig derfor mange tanker om, at få hund igen. Min gode ven og læge Bjarne Hopkirk var af en anden opfattelse. Han havde en ældre og en yngre tæve begge fra kennel Horsia, den unge tæve endda af det berømte I kuld. Han ønskede selv at få en ny hvalp til afløser for den gamle tæve, men ønskede at finde den helt rigtige han hund. Ved fælles hjælp faldt valget på Hedemarkens Dino vel nok den eneste, som kunne slutte ringen tilbage til min gamle Horsia`s Trold. Den 15-5-2007 fødte lægens tæve ni sunde hvalpe og jeg fik kvit og frit lov til, at vælge den han hvalp, som jeg ville have. Det blev et svært valg, men en enkelt skilte sig dog ud både i bygning og temperament, men helt sikker på, at jeg havde valgt rigtig var jeg ikke. Det blev først bekræftet på Dansk Münsterländer Klubs landsudstilling 2008 hvor han blev kåret, som bedste han hvalp. At han kom i huset har også medvirket til, at jeg har fået min sygdom under kontrol, for han holdt mig bestemt i gang. Hopkirk Ballegaards Trold, som er hans fulde navn lever op til mine forventninger, selvom der er lang vej i nu. Han er af type helt anderledes end Remus var minder noget om den første Trold jeg havde, men er dog helt hans egen, et dampbarn, som det kræver meget arbejde, at få under kontrol. Han er dog så småt ved at fatte, hvad det hele drejer sig om, så nu kan tiden kun vise om han kan leve op til de andre jeg har haft.   D.M.K.`s Efterårsvinderklasse Ålholm Slot Bent Ballegaard og REMUS vandt for andet år i træk Den ordførende dommer Knud V. Jensen skrev: Remus har gået særdeles godt om formiddagen, men ikke fået skudt fugl. Går igen godt over middag. Har her 3 gange stand for fugl, lidt længe om den ene apport og lidt træg rejsning, men en sikker vinder i dag.   Jeg har været omgivet af jagthunde af forskellig art lige siden jeg var barn, mine egne var til at begynde med Tysk Ruhår. Vores hesteslagter Anker Jensen, var meget optaget af racen og hans avl og ånd præger stadig racen. I 1981 blev jeg gift og måtte ikke have hund i huset, så indtil 1989 var jeg uden jagthund. Det var kedeligt, så da jeg på en jagt i slutningen af 1988 oplevede hvad en Kleiner Münsterländer enligt kunne præstere. Tænkte jeg sådan en lille hund må det da være muligt at få lov til, at få og det var det. Den 2. juni 1989 blev TROLD født hos min familie Henning A. Petersen så vi fik igen jagthund i huset. TROLD var en ener af en münsterländer og selvom Anker hesteslagter sagde til mig: Havde du brugt lige så meget tid på en ruhår, som du har brugt på den lille hvide hund, så havde du været Dansk mester optil flere gange. Så gav TROLD mig dog ti gode år og masser af gode oplevelser både på jagt og prøver. Den 16.9.2000 faldt han imidlertid om på marken efter en lang træningsdag en værdig død for en jagthund. Kort for inden havde vi fået en ny hvalp REMUS af helt samme linier så tæt var avlen, så der måtte søges dispensation. REMUS var en skuffelse en hvalp så blød, så det næsten var umuligt at arbejde med ham, et forkert ord eller tonefald og halen sad imellem bagbenene. Han ville simpelthen ikke samarbejde. Jeg overvejede meget, at skifte ham ud og starte helt forfra med en ny, men da han var omkring et år gammel skete der pludselig en stor forandring, han begyndte at vise hvilket materiale han var bygget af og bestod den ene prøve efter den anden, ligesom han to år i træk blev placeret som første vinder på münsterländer klubbens hovedprøve efterårsvinderklassen. Han var blevet voksen og vidste sig at have en fuglesikkerhed og behandling langt udover det sædvanlige, langt bedre end TROLD, som bestemt ikke var nogen middelmådig jagthund.   Remus i roererne